Det føles trygt at skrive generisk og upersonligt i et jobopslag – det virker bare ikke særlig godt

Vi ved det godt. Jobannoncer er fyldt med generaliseringer og floskler. Vi ved også godt selv, hvad der gemmer sig bag flosklerne. Men det gør kandidaterne ikke. Og når vi alle skriver, at vi har ”god work/life balance”, hvilken værdi giver det så til læseren? Det bliver bare endnu en floskel. FORDI vi ikke gør os den ulejlighed at konkretisere begrebet.

Gør det abstrakte konkret

I the good old days på kommunikationsstudiet på RUC blev vi introduceret til abstraktionsstigen.

Abstraktionsstigen er billedet på en stige, der trin for trin går fra det abstrakte til det konkrete. Og her taler vi ikke en skammel med 2 trin – for det tager ofte flere skridt at blive konkret.

Lad mig skynde mig at give et eksempel fra en jobannonce:

Skal jeg virkelig skære det ud i pap?

Ja det skal du faktisk. For kandidaterne kan ikke gætte sig til, hvad du mener. Og det gider de ærlig talt heller ikke. Din opgave er at gøre det nemt for kandidaterne (men det kan du læse meget mere om i dette indlæg)

Ok, men vi kan jo IKKE skære ALT ud i pap. Nej – for guds skyld. For I skal heller ikke fortælle alt – fokusér nu i stedet på det, I er gode til. Og som I ved, kan betyde noget for kandidaterne.

Fx hvis nu I ved, at geografien og transporttid er et issue, så giver det jo mening at fortælle om det. Og netop skære det ud i pap. I gør det nemlig meget nemmere for kandidaterne, hvis I er tydelige i jeres kommunikation.

Og ofte kræver det altså lidt flere trin ned af den føromtalte abstraktionsstige, før du nailer den.

Her er nogle flere eksempler (hvor mellemregningerne er sprunget 

”God balance mellem arbejde og fritid”

Når vi siger, at vi har stort fokus på trivsel og god work/life balance, så mener vi det. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost. Selvfølgelig kan der være spidsbelastninger, men både du og din leder har et ansvar for at prioritere opgaverne, så timerne overholdes. Og ja, der er også mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen.

”Spændende projekter”

Det, der først og fremmest karakteriserer de byggeprojekter, du leder, er, at det er relativt korte projekter med stor variation, så du vil altid have flere i gang samtidig. Den kommende tid har vi stort fokus på opførelse af nye vaskehaller, men ellers vil det typisk være fx modernisering og renovering af tankanlæg, butikker samt truck-/dieselanlæg.

”Alsidige opgaver”

Du vil typisk specialisere dig inden for enten Apple, pc’er eller mobiler, og når du er kommet godt ind i rutinerne, har du nok fingrene i op til 30-40 reparationer om dagen. Og da det er forskellige modeller og fejlbeskrivelser, oplever du altid noget nyt og får en bred teknisk viden.

Hvad kan du gøre?

  • Vælg de vigtigste budskaber, som I vil fokusere på i jobannoncen
  • Stil spørgsmålene:
    •     ”Hvordan kommer det til udtryk i dagligdagen?”
    •     ”Hvad betyder det helt konkret?”
    •     ”Hvad kunne det fx være?
    •     ”Hvad betyder det hos jer?”
    •     ”Kan du komme med et eksempel på det?
  • Tag en dyb indånding og TØR blive konkret i jobannoncen. Selvom 1 eksempel ikke er dækkende for ALT, så skaber eksempler altså bare billeder og gør, at I kommer tættere på kandidaterne i jeres kommunikation.